MARGRÉ & CO

Main menu: Forside | Margré & Sydafrika | Vinrejse | Vinprogram | Fotos | Kontakt | Links

Vinrejse til Cape Town og Winelands i Sydafrika

Udsøgte vine, udsøgt mad, udsøgte oplevelser, udsøgte hoteller.

Rejsen giver ikke blot deltagerne enestående vinoplevelser; men også natur- og storbyoplevelser af højeste karat. Vi bor tre dage i Cape Town, der af mange opfattes som en af verdens smukkeste storbyer. Hovedparten af turen tilbringes i landets ældste vinområder: Constantia og Cape Winelands - Sydafrikas bedst kendte vinregion. Vi gør dog en afstikker ned til Walker Bay, da vores ambition er at besøge landets absolut førende vingårde. Hvert sted er der arrangeret vinsmagninger. Vinene introduceres af kyndige sydafrikanske vinfolk og kommenteres udførligt af Karsten Riis.

Anderledes, men spændende mad.

Det sydafrikanske køkken henter sin inspiration i den robuste boertradition ("boer" er det hollandske ord for bonde) samt i malajkulturen. Kulinarisk venter der os meget interessante oplevelser. I flere tilfælde arrangeres vinsmagningerne sammen med en frokost på vingårdenes udsøgte restauranter.

Spændende oplevelser.

Andre store oplevelser: Company Garden, Green Market Square i Cape Town, Southern Rights hvaler i Hermanus, pingviner i Simonstown, udflugt til Cape of Good Hope, Afrikaans Tal Monument i Paarl samt Cape Towns berømte "Waterfront". Uden for programmet kan der, afhængigt af vejr og vind evt. arrangeres en tur til Cape Towns berømte vartegn: "Table Mountain". Og så er der for resten forår i Sydafrika i november. Alt blomstrer i de skønneste farver og vejret er vidunderligt med temperaturer på en 23-26 grader om dagen.

Klik her for at se det udførlige program for vinrejsen 2018.